loader image

Dynamisk APV

Dynamisk APV

en tidsbesparende tilgang til strategisk arbejdsmiljøarbejde Af Christian Bisgaard, Erhvervspsykolog MyWorkplace og KIAPRO ApS.
Introduktion

Det strategiske arbejdsmiljøarbejde kan ofte være en meget tidskrævende proces, som i sidste ende for nogen kan virke meningsløs, for den udfordring i arbejdsmiljøet vi møder i dag, er ikke den samme som i morgen, og når det endelig kommer til, at vi skal arbejde med APV’en, så er halvdelen af udfordringerne forældede. Specielt når vi kigger på det psykiske arbejdsmiljø og arbejdskulturen, hvilket i sidste ende kan betyde, at værdifulde medarbejdere mistrives i en sådan grad, at de enten har skiftet job eller er blevet sygemeldt. Udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø forbliver dog til en vis grad statiske og kan dermed fortsat være meningsfulde at behandle, når vi endelig kommer til at arbejde med udfordringerne i APV’en.

Den dynamiske APV jeres værktøj til at skabe et trygt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø for jeres medarbejdere, hvor det sikres at medarbejdere bliver hørt og inddraget i udviklingen af arbejdsmiljøet, NU, hvor der er behov for handling og udvikling. Og så endda på en tidsbesparende måde.

MyWorkplace skaber broen mellem leder og medarbejder på den moderne arbejdsplads gennem dynamisk APV og understøtter målrettet og meningsfuldt strategisk arbejdsmiljøarbejde, der sikrer handling og udvikling på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, så jeres medarbejderes trivsel og tilfredshed kontinuerligt styrkes. På denne måde skaber I fundamentet for de nødvendige synergieffekter mellem medarbejdere, der muliggør styrkede resultater i mødet med kunden eller kerneopgaven.

En dynamisk APV hjælper jer med:

  • - Løbende monitorering af arbejdsmiljø gennem løbende pulse-målinger.
  • - Automatisk identifikation af positiv og negative udviklingstendenser, der automatisk gør jer opmærksomme på nødvendige håndteringer på individ- og gruppe- og organisatorisk niveau, så I ser udfordringerne, hvor de er, når de sker, og I kan handle på dem. Samtidig ser I de gode historier og kan understøtte disse.
  • - Inkluderende håndtering af udfordringer, der understøtter medejerskab og indflydelse hos medarbejdere gennem dataunderstøttede dialogbaserede processer som afdækning og workshops.
  • - Synlige og fælles forpligtende målrettede udviklingsplaner for individet, gruppen, teamet og organisationen, der er udformet som SMARTe målsætninger, der er sikret opfølgning på.
  • - Automatisk feedback om arbejdsmiljøområder, der har fået meget fokus og områder, der har fået mindre fokus og derfor er i risiko for at blive overset.
  • - Automatiseret og tidsbesparende dokumentation af arbejdsmiljøarbejdet, så I har tid til at skabe værdi og håndterer udfordringer, hvor de er, når de sker.

Skab forandringer, når de sker, hvor de sker.

Den dynamiske APV er proces, der indebærer pulse-måling af trivsel og udfordringer i arbejdsmiljøet, afdækning, dialogbaseret APV, udviklingsplaner og opfølgning herpå. Herved sikres, at både positive og negative tendenser i arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads opfanges og håndteres målrettet og meningsfuldt, når de sker. Dermed kan I skabe størst værdi af jeres indsatser i forhold til at skabe sikkerhed, håndtere udfordringer og derigennem støtte trivsel på jeres arbejdsplads, så jeres medarbejdere kan løse jeres kerneopgave eller kan få den rette hjælpe til dette.

Denne dynamiske proces bliver tilmed lagret - både med løbende evaluering af arbejdsmiljø, yderligere afdækninger, workshops, planer for håndtering og effekt af håndtering. På denne måde bliver det nemt og overskueligt, hvilke temaer, I har håndteret og sat fokus på i det forgange år, og hvilke temaer der er i risiko for at blive overset, så I også kan agere på disse områder.

Alt dette bliver samlet i én platform, og I kan se udviklingstendenser, håndtering, udviklingsplaner, besvarelser og opfølgninger på jeres målrettede indsatser, som I lynhurtigt kan samle i en dokumenteret rapport og derved leve op til lovkravene vedr. APV og håndtering af arbejdsmiljøudfordringer. Bare ikke med et 3-årigt interval men gennem en løbende dynamisk proces, hvor udfordringer håndteres hvor de sker, og når de sker, og positive tendenser samtidig kan forstærkes.

Det hele starter med løbende at ”tage pulsen” i jeres organisation

I stedet for den treårige lovpligtige APV, der undersøger alle hjørner af arbejdsmiljøet samtidig i en lang, tidskrævende og trættende proces for både ledelse, arbejdsmiljøorganisation, HR og medarbejdere skaber MyWorkplace fundamentet for en dynamisk APV. Gennem løbende pulsmålinger af arbejdsmiljøet i jeres organisation bliver det muligt at identificerer både positive og negative udviklingstendenser, og det bliver muligt at handle på dem, når de sker. I får dermed muligheden for at se de positive historier, når de sker, undersøge disse og understøtte disse for at skabe styrket sammenhold og et større følelse af kompetence og at lykkes i sit arbejde. Samtidig når I at opdage de negative tendenser, og I kan håndtere disse, når de sker og derfor skabe optimale forhold for jeres medarbejder, så de kan skabe resultater. MyWorkplace giver muligheden for, at I som organisation kan vælge mellem skabeloner til spørgerammer eller udvikle jeres egne pulsmålinger i virksomheden samt vælge jeres intervaller for disse målinger. Her findes spørgerammer indenfor:

  • Fysisk arbejdsmiljø
  • Psykisk arbejdsmiljø
  • Arbejdsklima
  • Samarbejdsrelationer
  • Relation til ledelse
  • Personlig udvikling
  • Sikkerhedsrisici
  • Krænkende adfærd
  • Psykologisk tryghed
  • Mening i arbejdet
  • Balance mellem krav og ressourcer i arbejdet
  • Fysisk sundhed
  • Generel trivsel

Disse hurtige pulse-målinger pushes automatisk til jeres medarbejdere, og I kan som virksomhed sætte kriterierne for, hvornår der automatisk laves notifikationer til HR, ledelse og AMR på baggrund af begyndende tendenser i arbejdsmiljøet, så I hurtigt opmærksomme på og spotter negative tendenser, der skal håndteres, og positive tendenser, der skal understøttes. Alt dette kan foregå anonymt.

Målinger kan aldrig stå alene.

En Dynamisk APV kan afdække udfordringerne i jeres organisation. Men hvordan bringes det videre til handling?

Automatisk aktivering af individuelle chatmuligheder:

Ved negative og positive udviklingstendenser og forud fastsatte kriterier hos den enkelte medarbejder aktiveres automatiske chat-muligheder for jer til at række ud til medarbejderen gennem anonym chat, hvor udfordringer kan udforskes, og det samme bliver muligt for medarbejderen.

Sikring af målrettet yderligere afdækning:

På baggrund af negative oplevelser i pulse-målingerne tilbydes automatisk spørgeskemaer indenfor identificerede udfordrede områder, I kan fremsende til teams eller hele organisationen for målrettet at få indblik i de oplevede udfordringer i arbejdsmiljøet blandt medarbejdere.

Dialogbaseret APV – Vejen til at sikre medarbejdere høres, inddrages og får medejerskab i udviklingen af arbejdsmiljøet på jeres arbejdsplads

Pulse-målinger og afdækkende spørgerammer må aldrig stå alene. Det er gennem relationen, jeres medarbejdere føler sig hørt og får mulighed for indflydelse og derfor medejerskab på forandringer. Derfor er ovenstående målinger udgangspunktet for en dialogbaseret APV, hvor I sender målrettede åbne spørgsmål til jeres medarbejdere, der før en workshop om identificerede udfordringer har mulighed for at forholde sig til disse udfordringer på forhånd. Disse svar kan I kategorisere og tematisere før en dialogbaseret workshop, så denne bliver målrettet og relevant. Formålet med workshoppen er fastlæggelse af udviklingsplaner, der sikrer håndtering af udfordringer, som I sammen med jeres medarbejdere føler forpligtende ejerskab over.

Udviklingsplaner - Jeres redskab til at sikre målbare målsætninger for jeres håndtering af udfordringer i arbejdsmiljøet og opfølgning herpå

På baggrund af dialogbaserede workshops aftales udviklingsplaner med håndtering af udfordringer med klare succeskriterier og handlinger for at nå et fælles mål for håndtering. Disse udviklingsplaner og målsætninger ligger synligt i MyWorkspace-appen, så alle kan vende tilbage til disse, og i løbende kan monitorere udviklingen heri. Der sikres tilmed opfølgning herpå, så I er sikre på, at I får håndteret udfordringer. Der er ligeledes et udviklingsplanmodul på individbasis. Dette kan understøtte individuelle udviklingsplaner eller udfordringer. Disse indlejrede udviklingsplaner er udformet udfra SMART-modellen, så det bliver målbart, om disse efterleves, eller hvad der skal til for at nå dem.

MyWorkplace ressourceteam

Hele vejen gennem processen fra udvælgelse af pulse-målinger til målrettede afdækkende undersøgelser til analyse af afdækninger eller dynamisk APV til facilitering af workshop, udvikling af udviklingsplaner og opfølgning herpå står MyWorkplace’s eksperter klar til at hjælpe jer med at skabe det bedste og mest meningsfulde forløb for netop jer og jeres virksomhed. Her kan vi både være med under hele processen, eller I kan kalde os ind som støtte, når behovet opstår.

MyWorkplace Dynamisk APV samler samtidig anonymiseret læring fra alle virksomheder, der bruger platformen, og I får på denne måde automatisk adgang til et stort netværk af erfaringer fra virksomheder og brancher, der ligner jeres og nogle, der ikke gør.

Samtidig sikrer MyWorkplace muligheden for, at medarbejdere anonymt kan indrapportere krænkende adfærd eller potentielle lovbrud gennem en whistleblowerordning.

Vil I sikre meningsfuldt, tidsbesparende og målrettet arbejdsmiljøarbejde, så er MyWorkplace et nyt og unikt redskab.

Book et møde med vores teams for at høre nærmere.

Leave A Comment

All fields marked with an asterisk (*) are required